Balvenie Tun 1509 Batch 1

Glædelig jul! Endelig ramte vi juleaften og den sidste låge i årets luksus whisky julekalender skal åbnes. Det har været en sand fornøjelse at drikke sig i gennem dette års julekalender og der kommer et opfølgende indlæg, som samler op på det hele når det værste juleræs er overstået. Under den sidste låge gemte der sig en Balvenie Tun 1509 Batch 1 og det er spændende at se om den er lige så god som forgængeren Balvenie Tun 1401. Julekalenderen er købt hos whisky.dk og er luksusudgaven med whisky.

Mere information og flere indlæg om Balvenie.

Julekalender 24/12-2014Balvenie Tun 1509 Batch 1
Alder: NAS
Alkohol: 47,1%
Koldfiltreret: Nej
Farvet: Nej

Næsen: Masser af honning i næsen. Appelsin, abrikos og vanilje. Der gemmer sig noget gammelt fad derinde og det giver den en dejlig duft af jord.

Smagen: Først appelsin, derefter muskatnød, peber, tobak og lidt fad. Umiddelbart dominerer den unge whisky som er blandet i, men de ældre fade kommer senere og giver masser af træ smag og dækker munden i en lækker cremet sød smag.

Eftersmagen: Meget lang og sød eftersmag med appelsin, peber og rosiner. Skøn eftersmag.

Karakter: 90/100 (skala)

Batch 1 er sammensat af 35 bourbonfade og 7 sherryfade, hvilket giver et bourbon til sherry forhold på cirka 2 til 1. I den gamle 1401 var forholdet cirka 1 til 1, så der er altså væsentlig mindre sherry i den nye udgave. Balvenie Tun 1509 er en fantastisk og dejlig whisky. Den er omgærdet med en voldsom hype, men den holder hele vejen hjem. Når det er sagt så synes jeg ikke at den er bedre end den forrige Tun 1401. Tværtimod. Skulle jeg vælge mellem de to så ville jeg vælge 1401, der virker som en mere helstøbt whisky. Det skal dog ikke forhindre mig i at være gavmild med karakteren, som lander på flotte og fortjente 90 point. Bestemt en dejlig whisky af afslutte julekalenderen med.

Slàinte!

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *