BenRiach 10 YO

Jeg var forleden så heldig at falde over en gammel aftapning af BenRiach 10 YO, som er fra dengang destilleriet var ejet af Pernod Ricard. Jeg ved ikke præcis hvornår den er tappet, men det er omkring 2003. Den har udelukkende lagret på tidligere bourbonfade.

Mere information og flere indlæg om BenRiach.

Benriach 10 YO Old BottlingBenRiach Pure Highland Malt 10 YO
Alder: 10 år
Alkohol: 43%
Koldfiltreret: Ja
Farvet: Ja

Næsen: Masser af honning og ferskner. Lidt mere frugt i form af æbler, men også lidt nybagt brød og vådt græs. Citron i baggrunden. Frisk og sød/syrlig næse, som er ganske lækker.

Smagen: Honning og søde frugter. Abrikos. Malten trænger igennem. Lidt vanilje og peber. Der er faktisk ikke ret meget at komme efter her og jeg tør slet ikke spå om, hvor flad den ville være ved 40%.

Eftersmagen: Det er svært at udtale sig om noget, som der ikke er ret meget af. Lidt krydret er eftersmagen da, men nogen blivende oplevelse er det altså ikke.

Karakter: 77/100 (skala)

Meget gennemsnitlig dram, som ikke byder på den store kompleksitet og bare ikke er den store oplevelse. Den smag som er der er dog knivskarp og der er ingen deciderede fejl ved den udover at den er dødkedelig. Det var nok meget godt at BenRiach blev solgt. Kvaliteten er i hvert fald steget væsentligt.

Slàinte!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *