Benromach 15 YO

Benromach introducerede denne 15 års aftapning her i 2015 og den første batch kom i så begrænset et oplag at den allerede er svær at opdrive. Vi kan dog være helt rolige. Det er en permanent udvidelse af deres core range og der er flere flasker på vej. I modsætning til deres 10 års, så er denne primært lagret på sherryfade, hvor af nogle er kraftig brændt indvendigt og den har ikke modtaget nogen afslutning på andre fade.

Mere information og flere indlæg om Benromach.

Benromach 15 YOBenromach 15 YO
Alder: 15 år
Alkohol: 43%
Koldfiltreret: Ja
Farvet: Nej

Næsen: Der er ingen tvivl om at det er sherryfade, der udgør rygraden her, men den er anderledes end de to 10 års. Her har alderen gjort et stort indtryk. Den dufter gammel og også ældre end de 15 år. Den er støvet og dufter af cigarkasser. Lidt friske bær og lidt kogte bær. Vanilje, kanel og noget mynte. Røgen er virkelig afdæmpet her.

Smagen: Mit første indtryk er faktisk jordbærtærte. Med det mener jeg friske bær, men også meget cremet og med noter af chokolade og honning. En lille smule peber, kanel og vanilje afrunder det hele inden at røgen sætter ind og den bliver gammel og støvet.

Eftersmagen: Dejlig lang eftersmag med appelsin, chokolade, læder og tobak.

Karakter: 89/100 (skala)

Virkelig en eminent whisky. Den opfører sig meget ældre end den er og selvom man kan fornemme at den er i familie med de to 10 års, så har alle de år på sherryfade gjort noget ved den oprindelige karakter og den er havnet et helt andet sted. Den er meget letdrikkelig samtidig med at den udfordrer dig og giver dig en fantastisk oplevelse. Eneste anke er prisen, som ligger på 800 kroner herhjemme, når den altså er til at skaffe.

Slàinte!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *