Benromach 5 YO

Det er uhyre sjældent at et destilleri tør at skrive på en aftapning at whiskyen “kun” er 5 år gammel. Det er dog lige, hvad Benromach har gjort her og hvor er det dog dejligt befriende. Denne 5 års aftapning har lagret på 80% bourbonfade og 20% sherryfade. Hvilken slags sherryfade og om det er first eller refill melder historien ikke noget om.

Mere information og flere indlæg om Benromach.

Benromach 5 YOBenromach 5 YO
Alder: 5 år
Alkohol: 40%
Koldfiltreret: Ja
Farvet: Nej

Næsen: Dufter lidt af new make og bondegård. Tørt hø og græs. Lidt citrusfrugter og ret meget pære. Honning og så lille smule røg, som er Benromachs signatur. Den røg er med til at gøre den mere levende og spændende.

Smagen: Mere korn og græs. Virker lidt støvet i smagen, men føles ret olieret på tungen. Lidt mærkværdigt. Vanilje, salt og peber. Noget mere røget end næsen antyder, men det er med til at give den lidt karakter her som den nok ellers ville mangle.

Eftersmagen: Ganske god længde med lidt flere tørre krydderier og røgen hænger fint ved.

Karakter: 82/100 (skala)

Ikke en kæmpe oplevelse det her, men en let og interessant dram, som er meget letdrikkelig. Røgen får det hele til at hænge sammen og uden den røg ville den nok være ret uinteressant. Den har en meget tør fornemmelse og man bliver helt transporteret hen til høsttiden og bondegården. I følge mine oplysninger har Benromach fjernet denne aftapning fra deres sortiment, men jeg synes stadig at de fortjener ros for at have lanceret en 5 års aftapning og stået ved det.

Slàinte!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *