Benromach Peat Smoke 2006

Benromach udgiver hvert år en særlig røget aftapning og i dag skal vi smage den, som er destilleret i 2006. Den har en PPM værdi på 62 og den har lagret på first-fill bourbonfade. Sædvanligvis ligger Benromach med en PPM værdi på omkring 10 til 12, så det er altså lidt af en røgbombe vi har med at gøre her.

Mere information og flere indlæg om Benromach.

Benromach Peat Smoke 2006Benromach Peat Smoke 2006
Destilleret: 2006
Tappet: 2015
Alkohol: 46%
Koldfiltreret: Nej
Farvet: Nej

Næsen: Masser af bondegård. Korn og malt. Det er ikke fordi at røgen er så voldsom igen og den er faktisk også ret frugtig. Fersken og appelsin. Vanilje, honning og citrusfrugter. Dejlig næse og dejlig røg, som er mere bålsted end medicinsk.

Smagen: Mere frugt. Æbler og pærer. Mere af den der korn, men her bliver den lidt sur og tung og minder mest af alt om rugbrød. Masser af røg efterhånden som paletten udvikler og den tørrer munden ud som en god cigar ville gøre det. Virkelig en anderledes røgbombe.

Eftersmagen: Lang og varm eftersmag. Tobak, trækul og lidt peber.

Karakter: 84/100 (skala)

Den her Benromach Peat Smoke kan konkurrere med de fleste Islay whiskyer og det er dejlig forfriskende at se en Speyside whisky være så røget som denne her er. Den mangler klart det medicinske islæt, men til gengæld er den frugtig og maltet og lidt vand gør kun oplevelsen bedre. Hvis man er peat head, så skal man skrive denne her på ønskesedlen. Om ikke andet, så for at prøve noget nyt.

Slàinte!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *