Cadenhead’s – Bowmore 15 YO 2000

Denne Cadenhead’s aftapning er fra deres Cask Ends serie og det er en 15 år gammel Bowmore, som har lagret på et bourbonfad. Tak til Steffen Bräuner fra Danish Whisky Blog for denne sample.

Mere information og flere indlæg om Bowmore.
Mere information og flere indlæg om Cadenhead’s.

Bowmore 15 YO Cask EndsCadenhead’s – Bowmore 15 YO 2000
Destilleret: 2000
Tappet: 2015
Alder: 15 år
Alkohol: 57,8%
Koldfiltreret: Nej
Farvet: Nej
Fadtype: Bourbon

Næsen: Mere røget end jeg umiddelbart forventede af en Bowmore. Tjære og trækul. Masser af vanilje og godt med tropefrugt. Banan, ananas og kokosnød. Der er salt, men jeg mangler de der maritime noter. De kommer dog med lidt vand og jeg kan så småt fornemme lidt tang og den bliver mere mineralsk. Dejlig næse.

Smagen: Virkelig cremet og fyldig. Frugtig i starten med stegt ananas og banan. Røgen ankommer dog hurtigt og der er faktisk ret meget af den. Den er lidt vild og der kommer noter af chokolade, lakrids, røget paprika og chili. Virkelig meget fad og den der cremede fornemmelse er svær at beskrive, men virkelig lækker.

Eftersmagen: Lang røget eftersmag med tobak, peber og lakrids.

Karakter: 89/100 (skala)

Det her bourbonfad er fremragende. Der er masser af røg og der er også mere end jeg normalt forventer af en Bowmore. Næsen er dejlig, men det er klart på smagen at den her er bedst. Den er meget koordineret i paletten, hvor det hele afleveres skarpt og præcist. Den udvikler sig rigtig dejligt i munden og man fornemmer slet ikke den høje alkoholstyrke. Den er både sød, røget og krydret på én gang. Skønt!

Slàinte!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *