Cadenhead’s – Creations Grey Stripe 23 YO

Denne 23 års Grey Stripe er fra Cadenhead’s Creations serie og den er tappet fra to bourbon hogsheads. Den hedder “Robust Smoky Embers” og den ene af de to hogsheads indeholdt malt whisky fra Caol Ila og den anden grain whisky fra Invergordon. Den var med i Cadenhead’s julekalender fra 2015.

Mere information og flere indlæg om Cadenhead’s.

Cadenheads Creations Grey Stripe 23 YOCadenhead’s – Creations Grey Strip 23 YO
Destilleret: 1991
Tappet: 2015
Alder: 23 år
Alkohol: 54,3%
Koldfiltreret: Nej
Farvet: Nej
Fadtype: Bourbon Hogsheads

Næsen: Dejlig mild og afdæmpet røg. Appelsinskal og vanilje. Masser af hav fornemmelse. Den der sandstrand med tang, salt, skaller og bål er meget tydelig. Røget kød. Vådt tobak. Grain whiskyen fra Invergordon dæmper det hele lidt og giver lidt sødme og lidt balance.

Smagen: Barbecue og masser af sødme. Brun farin, karamel og honning. Den er maltet og fyldt med citrus. Meget olieret med salt og havvand. Masser af røg og tobak sidst i paletten. Virkelig en eksplosion i munden.

Eftersmagen: Lang eftersmag med røg, tobak, honning og salt.

Karakter: 89/100 (skala)

Intet mindre end en eminent blended whisky. Blandingen af Caol Ila og Invergordon er fremragende og man fornemmer næsten ikke grain whiskyen, men den er selvfølgelig med til at gøre det hele mere rundt og harmonisk.  Den dårlige nyhed er at der ikke er flere tilbage hos Cadenhead’s i Odense og man skal derfor på jagt efter en flaske andre steder, hvis man skulle have lyst til én og det kan jeg ikke se, hvorfor man ikke skulle have. Hvis man er til røg, så får den mine varmeste anbefalinger.

Slàinte!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *