Cadenhead’s – Glendullan 18 YO

Denne 18 års Glendullan er fra Cadenhead’s Small Batch serie og den er tappet af to bourbon hogsheads. Den var med i Cadenhead’s julekalender fra 2015. Det er første gang, jeg smager Glendullan og mit kendskab til destilleriet er derfor meget begrænset, hvilket altid er spændende.

Mere information og flere indlæg om Glendullan.
Mere information og flere indlæg om Cadenhead’s.

Cadenheads Glendullan 18 YOCadenhead’s – Glendullan 18 YO
Destilleret: 1996
Tappet: 2015
Alder: 18 år
Alkohol: 55,6%
Koldfiltreret: Nej
Farvet: Nej
Udbytte: 456
Fadtype: Bourbon Hogsheads

Næsen: Henkogte ferskner, æbler og pærer. Wienerbrød og glasur. Mandler. Den kunne godt dufte lidt som en wienerstang. Den er også ret blomstret og der er lidt mynte. Lidt vand gør den støvet og der dukker lidt vanilje frem.

Smagen: Mere fersken og lidt bitterhed. Lime måske. Den er væsentlig bedre med lidt vand. Maltet og lidt tør i det. Vanilje. Bitre æbler, lidt banan, lidt ingefær og så endnu flere citrusfrugter, som gør den bitter og endnu mere tør. Ikke så harmonisk som man kunne ønske sig.

Eftersmagen: Lang eftersmag med lidt for meget bitterhed i form af citrusfrugter. Der er lidt sødme også, men det er skarpheden og bitterheden, som styrer slagets gang.

Karakter: 80/100 (skala)

Det bedste ved den her er helt klart næsen, som er dejlig sød og krydret som kun et godt bourbonfad kan være. Desværre er den lidt for bitter sidst i paletten og i eftersmagen til at jeg bliver rigtig gode venner med den. Det kan være at man kan lege lidt med vandet og se om den skruer ned for bitterheden på et tidspunkt, men jeg havde kun en sample af den, så det var der ikke rigtig mulighed for. Skulle man have lyst til en flaske, så er den i skrivende stund stadig at finde på hylderne hos Cadenhead’s i Odense til 699 for en flaske.

Slàinte!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *