Cameron Brig

Cameron Brig er en single grain whisky fra Cameronbridge, som er Diageos store grain destilleri. Cameronbridge er et af de største destillerier i Europa og der produceres over 150 millioner liter alkohol på stedet om året. Meget af det bruges naturligvis i blended whisky som Johnnie Walker, men en lille bitte del af det ryger altså i denne lidt obskure aftapning.

Mere information og flere indlæg om Cameronbridge.

Cameron BrigCameron Brig
Alder: NAS
Alkohol: 40%
Koldfiltreret: Ja
Farvet: Ja

Næsen: Let og cremet. Lidt honning og vanilje, som kommer fra tønderne. Selve destillatet har ikke meget kompleksitet, selvom man dog fornemmer lidt frugt. Måske abrikos.

Smagen: Meget let og ret tynd. Honning, vanilje og karamel. Virkelig letdrikkelig og ikke noget af den der bitterhed, som man gerne ser ved fade, der er brugt for meget.

Eftersmagen: Lidt lakrids og vanilje. Meget kort eftersmag.

Karakter: 76/100 (skala)

Jeg ved hvad du tænker… Hvorfor skulle jeg spilde min tid på at læse disse smagsnoter. Det er jo tydeligt at denne whisky er dybt kedelig og at man skal holde sig langt væk. Jeg vil godt medgive at det ikke er verdens mest interessante whisky det her og det er lige før at man lige så godt kunne have drukket fadlagret vodka, men det er lige netop det, som gør den interessant. Her har man taget en kedelig og intetsigende grain whisky, hvis eneste formål er at blive brugt som fyld i blends og lagret den på gode tønder. Resultatet er noget, som er ganske udmærket at drikke og som kan lære os at genkende grain whisky komponenten i en blended whisky. Det er det som gør den interessant! Den uddanner vores smagsløg og gør at man bedre kan nyde og bedømme blended whisky. Alt dette gør den for omkring 150 til 200 for en flaske. Prøv det. Måske bliver du overrasket.

Slàinte!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *