Clynelish Distillers Edition

Clynelish udkommer, ligesom så mange andre af Diageos destillerier, med en årlig Distillers Edition. Det er i bund og grund deres standard aftapning, som så er blevet efterlagret på nogle andre fade, sædvanligvis sherryfade. Clynelish Distillers Edition er efterlagret på tidligere Oloroso Seco sherryfade.

Mere information og flere indlæg om Clynelish.

Clynelish Distillers EditionClynelish Distillers Edition (Cl-Br: 173-5j)
Destilleret: 1993
Tappet: 2010
Alkohol: 46%
Koldfiltreret: Ja
Farvet: Ja

Næsen: Honning, bivoks, karamelliserede nødder, tørrede blomster og lyng. Lidt sherrynoter. Ikke de voldsomt søde eller frugtige, som man tit støder på, men mere en tør sherry, som lige er lidt anderledes. En lille smule røg i det fjerne og noget salt.

Smagen: Honning og karamel. Lidt tobak og fad. Muskatnød, rosiner og nelliker. Til sidst kommer salten. Fyldig og cremet.

Eftersmagen: Forholdsvis lang eftersmag med både salt og peber. Lidt vanilje og honning har der også sneget sig ind.

Karakter: 83/100 (skala)

Jeg elsker Clynelish og denne her skuffer mig heller ikke. Det er ikke den bedste Clynelish jeg smagt og det er heller ikke den bedste fra Diageos Distillers Edition serie. Men skulle du falde over en flaske og have en forkærlighed for Clynelish, så køb du bare en. Den er ganske udemærket.

Slàinte!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *