Compass frigiver Three Year Old & Spice Tree Extravaganza

Så er der igen nyt fra John Glaser og Compass Box, som har sendt to ny aftapninger på gaden.

Compass Box Spice Tree Extravaganza & Three Year OldDen originale Spice Tree aftapning har 10 års jubilæum og det fejres med Spice Tree Extravaganza. Ligesom den originale Spice Tree, så er det en blended malt og denne er sammensat af følgende fadtyper:

  • 32,6% Glen Ord – First-Fill Sherry Butt
  • 17,2% Benrinnes – First-Fill Sherry Butt
  • 2,6% Allt-À-Bhainne – Refill American Barrel
  • 47,6 Highland Malt Blend – Hybrid Cask

For en forklaring på sidste linje kan man passende kigge på min anmeldelse af Spice Tree. Den er tappet ved 46% og den er naturligvis hverken koldfiltreret eller farvet. Der er lavet 12.240 flasker, som kommer på markedet i starten af oktober til en pris på cirka €125 flasken.

Officielle smagsnoter fra Compass Box:

Nose: Decadent and playful on the nose, you will find notes of sherry wine, dark berries and the fragrant sweetness of traditional sweet shops.

Palate: On the palate there is juicy red fruit, a dark brown sugar richness, the trademark Spice Tree ginger and clove spice character.

Finish: An endlessly long, spicy, substantial finish.

Den næste aftapning er en “protestwhisky”, som skal drille Scotch Whisky Association.

Three Year Old Deluxe er en 3 år gammel malt blend, men det er en meget lille procentdel, som kun er tre år gammel og det meste af whiskyen består af væsentlig ældre fade. Sammensætningen ser sådan ud:

  • 0,4% Clynelish 3 YO – First-Fill American Barrel
  • 90,3% Clynelish – Refill Hogshead
  • 9,3% Talisker – First-Fill Sherry Butt

Der står ikke direkte at det er Clynelish og Talisker, men det kan ikke være andet når der står “Produced near the village of Brora” og Produced on the Isle of Skye”.

Den er tappet ved 49,2% og den er naturligvis hverken koldfiltreret eller farvet. Der er lavet 3.282 flasker, som kommer på markedet i starten af oktober til en pris på cirka €250 flasken. Det er voldsomt dyrt for en tre år gammel whisky og det er selvfølgelig det, som er Compass Box’ pointe. Der er ingen tvivl om at de 90,3% Clynelish har en betydelig alder, men den alder må, på grund af gældende lovgivning, aldrig oplyses til forbrugeren.

Kilde: Compass Box & Compass Box

Mere information og flere indlæg om Compass Box.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *