Dalmore 12 YO

Standard aftapningen fra Dalmore er helt klart deres 12 års. Den har ligget i 9 år på tidligere bourbonfade, hvorefter halvdelen er overført til Gonzalez Byass Matusalem Oloroso sherryfade og den anden halvdel forbliver på de samme bourbonfade.

Mere information og flere indlæg om Dalmore.

Dalmore 12 YODalmore 12 YO
Alder: 12 år
Alkohol: 40%
Koldfiltreret: Ja
Farvet: Ja

Næsen: Appelsinskal, muskatnød, chokolade og nelliker. Derudover er der noget vådt jord eller våd nåleskov over den. Det er svært at forklare, men den dufter på en eller måde kunstig. Ikke umiddelbart imponeret.

Smagen: Ganske lidt sherry i starten og derefter lidt citron eller lime. Lidt nødder og chokolade, men derudover føles den faktisk bare tynd. Man begynder lidt at frygte konklusionen.

Eftersmagen: Mere chokolade, men eftersmagen er kort og lille bitte smule skarp.

Karakter: 79/100 (skala)

Jeg plejer ellers godt at kunne lide Dalmore, men den her 12 års aftapning skuffer mig gevaldigt. Det er ikke fordi, jeg synes at den er direkte dårlig og bliver jeg budt et glas ville jeg med glæde drikke det. Den er bare ikke værd at opsøge og mere er der faktisk ikke i det.

Slàinte!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *