Dalmore frigiver Quintessence

Dalmore er klar med endnu en af deres talrige limited edition aftapning i form af Quintessence.

Dalmore QuintessenceDalmore Quintessence er, i følge Dalmore selv, den første single malt i verden, som er afsluttet på fem forskellige typer rødvinsfade fra Californien. Efter at have ligget et ukendt antal år på tidligere bourbonfade er whiskyen afsluttet på rødvinsfade fra fem forskellige druer. Det drejer sig om Zinfandel, Pinot Noir, Syrah, Merlot og Cabernet Sauvignon.

Den har ligget 5 år på disse rødvinsfade i Warehouse No. 2 på Dalmore destilleriet og så kan vi vel diskutere om der er tale om en afslutning eller en decideret dobbeltlagring.

Den er tappet ved 45% og den er nok både koldfiltreret og farvet med karamel.

Richard Paterson, Master Blender hos Whyte & Mackay, har selv været i Californien og udvalgt de fade som whiskyen er afsluttet på og han udtaler:

Dalmore Quintessence has been a long-term project which I am delighted to share with the world. It is a combination of two of my great passions, the Dalmore distillery and exceptional red wine.

Dalmore Quintessence bliver tilgængelig globalt fra den 12. august og en flaske koster omkring £1000. Nu tænker du nok at det har sneget sig et nul for meget ind, men det har der altså ikke!

Kilde: ScotchWhisky.com

Mere information og flere indlæg om Dalmore.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *