Douglas Laing lancerer Scallywag Cask Strength

Douglas Laing lancerede deres Scallywag blended malt i november 2013 og nu er de klar med en cask strength udgave. Douglas Laing producerer i forvejen mange andre blended malts og har blandt andet Big Peat, Rock Oyster og Timorous Beastie i deres portefølje.Scallywag Cask Strength

Scallywag er en blended malt med single malt whisky fra blandt andet Mortlach, Macallan, Glenrothes, Inchgower og Dailuaine. Der brugt en blanding af sherry butts og bourbon hogsheads. I modsætning til den almindelige udgave, som er på 46%, så er denne på 53,6% og den er naturligvis ikke koldfiltreret eller farvet.

Douglas Laing siger selv at man skal forvente masser af krydderier og vanilje i næsen. Smagen skulle have noter af mørk chokolade, vanilje, kogt frugt, sirup, kanel og muskatnød, med en eftersmag, der har noter af appelsin, tobak og kakao.

Der er tale om en limited release med 12.000 flasker tilgængelig på verdensplan og de skulle gerne ramme markedet her i juni til en pris på omkring £50 eller lige omkring 500 kroner.

Mere information og flere indlæg om Douglas Laing.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *