Edradour Sherry Decanter

Det er ved at være noget tid siden at jeg sidst anmeldte noget fra Edradour, så for at kompensere for dette anmelder jeg i dag to forskellige fade af deres Sherry Decanter. Edradour passer, i min optik, bedst sammen med sherryfade, hvilket denne aftapning også er et levende bevis på. Alderen kan variere lidt fra det ene fad til det andet, men generelt ligger den på 14 år og det gør dem, jeg anmelder i dag også. De er alle sammen tappet fra en enkelt first-fill sherry butt ved fuld fadstyrke, uden koldfiltrering og uden kunstig farve. Lad os se om der er den store forskel på dem. Tusind tak til Karsten Radant for samplen af cask 3144.

Mere information og flere indlæg om Edradour.

Edradour Sherry DecanterEdradour Sherry Decanter
Destilleret: 9. maj 2000 / 17. november 2000
Tappet: 10. november 2014 / 09. marts 2015
Alder: 14 år / 14 år
Alkohol: 56,3% / 57,9%
Koldfiltreret: Nej
Farvet: Nej
Udbytte: 690 / 686
Fadtype: First-Fill Sherry Butt
Fadnummer: 1032 / 3144

Fad 1032

Næsen: Den her er lidt svovlet og det er til trods for at den har stået i næsten 30 minutter inden jeg begyndte. Den er ikke så svovlet at det generer mig, men husk at jeg er rimelig tolerant for svovl og synes endda at det kan give lidt karakter til nogle whiskyer. Masser af brun farin og kirsebær. Kaffe, kanel, rosiner og figner. Fadet prikker lidt i næsen. Svovlet forsvinder ikke helt med vand, men den bliver endnu mere dyb og sød.

Smagen: Masser af sødme og meget krydret. Selvom den er hot, så er det ikke sådan at den brænder på tungen eller i ganen, men den kan dog godt bruge lidt vand. Vandet giver noter af lys chokolade i starten. Tørrede frugter, kaffe, kanel og så tørrer den voldsomt ud et stykke henne i paletten. Til sidst kommer der en lidt jordet brændt fornemmelse, som egentlig er ganske lækker. Lidt nødder. Kunne godt være hasselnødder.

Eftersmagen: Lang og varm eftersmag med masser af krydderier. Kanel, nelliker, mørk chokolade og nødder.

Karakter: 89/100 (skala)

Fad 3144

Næsen: Meget lig det første fad, men her er der ingen svovl overhovedet. Der er lidt flere mørke bær her. Hindbær, brombær og solbær. Ikke nær så sød som den første, men mere frisk. Der er stadig brun farin, kaffe og kanel, men ikke i nær samme mængder og de tørrede frugter er der nærmest ikke. Fadet prikker heller ikke så meget her. Havde begge været lige svovlet tror jeg dog at det ville være svært at skelne dem fra hinanden. Vand gør den lidt mere sød, men det er stadig frugtigheden, som er i højsædet her.

Smagen: Her er det igen bærrene, som jeg fornemmer. Ikke nær så hot som den første, men dog stadig en dram, der har brug for lidt vand. Med vand er det faktisk sødmen, som træder i karakter. Nu er der tørrede frugter og den bliver noget mere bitter end den første, selvom den ikke tørrer helt så meget ud. Der er stadig chokolade, men her det mørk chokolade. Der er lidt peber, der nipper lidt sidst i paletten.

Eftersmagen: Lang eftersmag og her begynder den at tørre ganen ud. Mere krydret end den første, men med mindre karakter.

Karakter: 88/100 (skala)

Jeg er ret overrasket over , hvor stor forskellen på de her to egentlig er. Tag endelig ikke fejl. Begge fade er deciderede sherrybomber, der er ingen af dem, som skuffer og de er på heller ingen måde som nat og dag. I næsen er det meget tydeligt at det ene fad har været svovlet og det har det andet ikke. Her er det selvfølgelig en smagssag, hvad man er til. I smagen er det også de små forskelligheder, som fascinerer og det er sjovt at sidde og smage dem op mod hinanden. Jeg foretrækker fad 1032, da det for mig har lidt mere dybde og lidt mere sødme. Jeg ville dog være glad uanset, hvilket fad jeg havde endt med at købe. En flaske koster cirka 600 kroner herhjemme og til den pris kan jeg sagtens anbefale den. Er man sensitiv over for svovl, så skal man dog nok lige skaffe sig en sample af det specifikke fad inden man køber.

Slàinte!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *