Glenalba 34 YO

Mange britiske supermarkeder har deres egne brands af whisky og den britiske afdeling af Lidl er ingen undtagelse. De fører blandt andet en serie af blended whisky ved navn Glenalba og i efteråret 2015 kom der tre ny aftapninger i den serie på markedet, hvor denne 34 år gamle blend var én af dem. De har også en serie single malt ved navn Ben Bracken. Det er ikke meget vi ved om denne blended malt udover at den er 34 år gammel og at den er afsluttet på sherryfade. Den er så vidt jeg ved længe udsolgt, men den kostede lige under £50 så længe det varede. Tusind tak til The Whisky Viking for denne sample.

Mere information og flere indlæg om Glenalba.

Glenalba 34 YOGlenalba 34 YO
Alder: 34 år
Alkohol: 40%
Koldfiltreret: Ja
Farvet: Ja

Næsen: Vildt meget sherrysødme. Helt vildt meget! Brun farin, rosiner, chokolade og en duft der minder mig lidt om cognac eller en rom, som har fået tilsat lidt for meget sukker. Der er også lige blevet plads til en hel læderstue. Det er svært at få noget andet ud af næsen, men der er alligevel lidt papaya og noget overmoden banan. Det dufter umiddelbart som om at der er ret meget grain whisky i den og det skal ikke tolkes negativt her. Næsen er simpelthen fantastisk.

Smagen: Her falder den så lidt (meget!) fra hinanden. Den er stadig sød og nu bliver den også lidt krydret. Rosiner, chokolade, kaffe, kanel og alt det der. Der er dog to problemer. Det første er at den har en flad smag af surt gammelt egetræ. Læg en pind i en flaske whisky i et par år, tag den op og sut på den og så ved du hvad jeg mener. Det andet er at når grain whisky lagrer længe kan det godt få nogle lækre karakterer, som minder lidt om god rom eller cognac. Problemet her at det er billig og sprittet rom, den har fået karakter af og det forstærker kun mit indtryk af at der er rigtig meget grain whisky i denne aftapning.

Eftersmagen: Længere eftersmag end forventet. Lidt brændt karamel, noget chokolade og en fornemmelse af flad cola.

Karakter: 78/100 (skala)

Næsen er intet mindre end fremragende. Den er ikke spor kompleks, men sødmen er så voldsom og så dyb at man kun kan blive forelsket i den. Der kan bruges timer på den næse og smilet på ens læber bliver bare større og større. Desværre så vokser træerne ikke ind i himlen og når man forventningsfuldt tager den første tår, får man sig lige en vigtig lektion i livets ubarmhjertige skole. Man får som regel, hvad man betaler for og hvis noget virker for godt til at være sandt, så er det nok fordi at det er det og så videre. Den smager ganske enkelt ikke specielt godt. Det er ikke sådan at jeg er ved at spytte den ud eller noget, men set i forhold til næsen, så græder mit indre whiskyhjerte lige en lille tåre. Alt for meget træ og en alt for hård afslutning på, hvad der virker som friske og alt for aktive Pedro Ximénez sherryfade, har fået det hele til at falde sammen i paletten. Den næse der dog…. Wow!

Slàinte!

2 Comments

  1. Hmm… måske er det tid til en blindsmagning, Carsten? Min erfaring er at sanseoplevelser er utroligt påvirkelige af situationen og ens forudgående forventninger. Er du frisk på en udfordring?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *