Glenfarclas afslører Family Collection V & VI

Det er kun lidt over en uge siden at jeg skrev om Glenfarclas Family Collection IV og nu har Glenfarclas løftet sløret for de sidste to aftapninger i serien.

Glenfarclas 1986 Refill Sherry ButtsFamily Collection V hædrer femte generation af Grant familien og det er den nuværende formand for bestyrelsen, John L. S. Grant, som begyndte sit arbejde på destilleriet i 1973. Aftapningen er en 1986 vintage og den er dermed 30 år gammel. Den er sammensat af flere refill sherry butts, som giver en lettere sherry indflydelse, selv efter 30 år på fad. Den er tappet ved 53,8% og den er naturligvis hverken farvet eller koldfiltreret. Det er blevet til 1.094 flasker og den lander på hylderne i løbet af september. Prisen er endnu ukendt.

Family Collection VI hædrer naturligvis den sjette generation i familien og den markerer også afslutningen på serien. Sjette generation er George S. Grant (de har været meget lidt opfindsomme med de navne) og han er den nuværende salgsdirektør hos Glenfarclas. Han kan snart fejre 40 års fødselsdag, så hvad er mere naturligt end at frigive en 40 år gammel whisky, som udelukkende har ligget på sherryfade. Der kommer 1.500 flasker på markedet senere på året. De er tappet ved 43,7% og er hverken farvet eller koldfiltreret. Prisen er endnu ukendt.

Mere information og flere indlæg om Glenfarclas.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *