Highland Park frigiver Hobbister

Highland Park frigiver den første af fem aftapninger i en ny Keystones serie.

Highland Park HobbisterHighland Park har, lidt i stil med Macallan, fem såkaldte Keystones, som er vigtige for den måde de definerer sig selv på. De fem Keystones for Highland Park er:

  • Hand-Turned Malt
  • Aromatic Peat
  • Cool Maturation
  • Sherry Oak Cask
  • Harmonisation

I løbet af de næste par år kommer der en serie aftapninger, som hylder hver af de fem Keystones og den første er nu klar i form af Highland Park Hobbister.

Omkring 11 kilometer fra destilleriet ligger Hobbister Moor og det er herfra at Highland Park får det tørv, som bruges i produktionen af deres røgede malt. Tørven er op til 4000 år gammel og da der ikke vokser nogen træer på Orkney, så består det meste af tørven af lyng.

Highland Park bruger normalt omkring 20% røget malt i deres whisky, men de har også lavet noget, der udelukkende består af røget malt og det er denne whisky, der er brugt i Hobbister. Den har så lagret på refill og first-fill bourbonfade i omkring seks år inden den er blevet blandet sammen med noget Highland Park 12 YO for at skabe denne meget røgede Highland Park. Den er tappet ved 51,4% og den er hverken koldfiltreret eller farvet.

Der er i alt produceret 1.200 flasker og de bliver kun solgt via destilleriet eller via hjemmesiden til medlemmerne af Inner Circle efter først-til-mølle princippet. Prisen lyder på £75 per flaske og salget starter den 13. august 2016.

Mere information og flere indlæg om Highland Park.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *