Aberlour

Landsbyen Aberlour ligger malerisk lige midt i Speyside og huser destilleriet af samme navn, der er grundlagt i 1826. Det destilleri, der står i dag er dog fra 1879, da det første brændte ned til grunden. Siden 1975 har destilleriet været ejet af Pernod Ricard og det blev lagt ind under Chivas Brothers, da Pernod Ricard købte Chivas Brothers i 2001.

Aberlour Distillery

Destilleriet har en årlig kapacitet på 3,8 millioner liter og mærket er særligt populært i Frankrig, hvor det i mange år har været den bedst sælgende single malt whisky. Aberlour nyder faktisk succes de fleste steder i Europa og i 2013 solgte Aberlour mere end 3 millioner flasker på verdensplan. Aberlour har et ry for at lave whiskyer, som har mange sherrynoter i sig og derfor bruger destilleriet da også en del sherryfade. Langt over halvdelen af outputtet bliver dog lagret på brugte bourbonfade og destilleriet råder over seks warehouses på stedet, som tilsammen indeholder omkring 27.000 tønder. Resten lagres på Pernod Ricards centrale lager, som ligger i Mulben i nærheden af Keith.

Aberlour råder over én semi-lauter mash tun med en kapacitet på omkring 12 ton. Det er i denne at man blender sin maltede byg, som først er blevet malet, med varmt vand og det er her at stivelsen i kornet laves om til sukker. Der findes forskellige typer af mash tuns og jeg laver nok en artikel om det på et tidspunkt. Gæringsprocessen foregår i seks washbacks, som er lavet af rustfrit stål og gæringstiden ligger mellem 48 og 60 timer, hvilket er meget almindeligt.

Aberlour Stills

Der er fire pot stills på destilleriet, som er fordelt på to wash stills og to spirit stills. De to wash stills har en kapacitet på 21.200 liter og bliver fuldt op til cirka 15.000 liter hver gang.  De to spirit stills har en kapacitet på 17.000 liter og bliver fyldt op til cirka 13.000 liter. Alle fire stills er af onion typen og der bruges shell-and-tube condensers.

Anmeldelser:
Aberlour A’bunadh Batch 46
Aberlour 10 YO
Aberlour 12 YO Double Cask Matured
Aberlour 12 YO – SMWS 54.33 “Holidays and honeymoons”

Nyheder:
04/02-2016 Nyt look til Provenance serien

Andet:

Comments are closed