Balvenie

Balvenie er grundlagt i 1892 af William Grant og er, næst efter Glenfiddich, det mest prominente destilleri i William Grant & Sons portefølje og destilleriet ligger da også lige ved siden af Glenfiddich. Noget af udstyret til det oprindelige destilleri blev indkøbt fra Lagavulin og Glen Albyn, som lukkede i 1983 og for længst er revet ned. Det var oprindeligt meningen af det nye destilleri skulle have heddet Glen Gordon, men man valgte i stedet for at opkalde destilleriet efter det nærliggende Balvenie Castle, som er bygget i det 12. århundrede og som har en lang historie bag sig. I dag er der kun en ruin tilbage, men stedet tiltrækker stadig mange besøgende. Som en sjov lille sidenote skal det lige nævnes at Balvenie Castle oprindelig var kendt som Mortlach og der har stået en fæstning på stedet allerede i år 1010, da Malcolm Canmore slog en hær af danskere i “The Battle of Mortlach”.

Balvenie Castle

Selvom en stor del af Balvenies produktion bliver brugt i diverse blends, så har de stadig en stor core range, som inkluderer en 17 års Doublewood, en 14 års Caribbean Cask, en 21 års PortWood, en serie af Triple Cask aftapninger og tre single cask aftapninger på 12, 15 og 25 år. Derudover findes der en 30, 40 og 50 års aftapning plus deres meget populære Tun serie, som i øvrigt er deres eneste NAS aftapning. David Stewart, som er master blender og “Malt Master” hos Balvenie bryster sig af at være opfinderen af konceptet med at afslutte whisky på andre fade end det oprindelige. Om det er rigtigt eller ej skal jeg ikke kunne sige, men jeg er sikker på at Glenmorangie ikke er helt enig med ham.

Anmeldelser:
Balvenie Tun 1509 Batch 1
Balvenie 12 YO DoubleWood

Nyheder:
16/06-2016 Balvenie frigiver TUN 1509 Batch 3
01/07-2015 Balvenie frigiver TUN 1509 Batch 2

Andet:

Comments are closed