Benromach

Benromach er grundlagt i 1898 i byen Forres ikke langt fra Elgin. På grund af finansielle problemer hos stifterne blev der dog ikke produceret noget før 1909 og destilleriet levede en omtumlet tilværelse indtil 1953, hvor Benromach blev solgt til Distillers Company Limited, som en i dag er en del af Diageo. Destilleriet blev renoveret i 1966 og i 1983 blev Benromach, sammen med en stribe andre destillerier over hele Skotland, lukket. Alt inventar, bortset fra et spirit safe, blev fjernet fra bygningerne og genbrugt på andre destillerier.

Benromach Distillery

I 1993 valgte Gordon & MacPhail, som er Skotlands største uafhængige aftapper, at købe bygningerne med det formål igen at lave whisky på stedet. Udfordringen var dog at de skulle starte helt forfra, da alt inventar som sagt var fjernet. Målet var at producere en Speyside whisky, der smagte som i 1950’erne og 1960’erne. Dengang var en Speysider frugtig, let og let røget og i dag er der ikke mange røgede Speysidere tilbage. Der skulle gå fem år inden det nye Benromach var klar til at blive indviet, men i 1998 skete det. Efter mange eksperimenter ramte de nye ejere den stil som de mente deres new make skulle have. Umiddelbart derefter fik de faktisk noget new make af Diageo, som var fra før destilleriet lukkede og de to new makes var forbavsende ens selvom den eneste fællesnævner var vandet og lokationen.

Benromach og deres ejere Gordon & MacPhail har en meget traditionel tilgang til tingene. Det er mennesker og ikke maskiner, som skal producere whiskyen og alt fra råvarerne til tønderne skal være i orden. Det er håndværket der er i fokus og Gordon & MacPhail er vant til at have de lange briller på, så jeg er sikker på at der bliver gemt masser af god whisky fra Benromach, så vi fremadrettet nok også skal komme til at se nogle ældre aftapninger. Jeg har sat en lille video ind oven over denne tekst, som er produceret af Benromach. Den varer cirka 10 minutter, men jeg synes den er værd at se.

Det meste whisky der bliver destilleret på Benromach i dag har en PPM værdi på omkring 10 til 12. Der bliver dog også produceret noget, som er helt urøget og noget, som er meget mere røget. Benromach er et af de eneste destillerier, som stadig bruger en kombination af Brewers Yeast og Distillers Yeast og de råder en semi-lauter mash tun med en kapacitet på 1,5 ton og fire washbacks af skotsk lærketræ. Der er kun et sæt pot stills med en almindelig wash still, som har en kapacitet på 7.500 liter og en boil-ball spirit still med en kapacitet på 5.000 liter. Det giver en samlet årlig kapacitet på omkring 600.000 liter og dermed er Benromach det mindste destilleri i Speyside. Næsten hele produktionen ryger til Benromachs egne aftapninger. Der er blevet bygget flere warehouses på stedet gennem årene, så der nu er seks dunnage warehouses, der sammenlagt kan rumme omkring 18.000 tønder.

Anmeldelser:
Benromach Château Cissac 2006
Benromach Hermitage 2005
Benromach Organic 2008
Benromach Peat Smoke 2006
Benromach Sassicaia 2005
Benromach 5 YO
Benromach 10 YO
Benromach 10 YO 100 Proof
Benromach 15 YO
Benromach 35 YO

Nyheder:
01/09-2016 Benromach frigiver Hermitage 2007
13/06-2016 Benromach frigiver 1974 Vintage
29/03-2016 Benromach frigiver Sassicaia 2007 Wood Finish
01/02-2016 Benromach lancerer 35 YO
21/09-2015 Benromach Hermitage & Sassicaia
18/05-2015 Benromach lancerer 15 YO

Andet:

Comments are closed