Dalmore

Destilleriet Dalmore er fra 1839 og ligger i Highlands. Dalmore er ejet af Whyte & Mackay, der så igen er ejet af Emperador. Whyte & Mackay har levet en noget omtumlet tilværelse de sidste 20-25 år og har haft mange forskellige ejere, men der er dog noget som ikke har ændret sig og det er deres Master Distiller, Richard Paterson, som også er kendt som “The Nose”.

richard_paterson

Richard Paterson er uden tvivl et unikum i den skotske whiskyindustri og man kan bare søge efter ham på YouTube, hvis man vil have syn for sagen. Han er ikke bare dygtig, men også i stand til at underholde publikum med hans unikke stil og hans varemærke er efterhånden blevet at kaste rundt med whisky. Man kan mene om det, hvad man vil men underholdende det er det. Selve destilleriet har en årlig kapacitet på 3,7 millioner liter og står foran en voldsom udvidelse som vil øge kapaciteten til omkring 10 millioner liter. Udvidelsen har været udskudt nogle gange, men de nye ejere er, hvis man skal tro rygterne, indstillet på at gennemføre den.

Anmeldelser:
Dalmore Cigar Malt Reserve
Dalmore 12 YO
Dalmore 15 YO
Dalmore 19 YO – Cadenhead’s

Nyheder:
26/07-2016 Dalmore frigiver Quintessence
08/06-2016 Dalmore lancerer Fortuna Merita serien

Andet:

Comments are closed