Glengoyne

Glengoyne ligger lige på grænsen mellem Highlands og Lowlands. Destilleriet ligger officielt i Highlands og alt destillering foregår der, men whiskyen lagres lige ovre på den anden side af vejen som ligger i Lowlands. Det har dog aldrig været lagringsstedet, som har været bestemmende for et destilleris klassificering, så vi holder os bare til at det er et Highlands destilleri.

Glengoyne Distillery

Glengoyne er ejet af Ian Macleod Distillers og er grundlagt i 1833, selvom det ikke fik navnet Glengoyne før 1905. Destilleriet har en årlig kapacitet på 1,1 millioner liter og noget af outputtet bruges blandt andet i Langs Select og Langs Supreme, som begge er blended whiskyer fra Ian Macleod. Udover Glengoyne ejer Ian Macleod også Tamdhu, som de købte i 2011.

Glengoyne bryster sig med at de har den langsommeste destillering i Skotland og at de udelukkende bruger brugte sherryfade af højeste kvalitet til deres single malts. Uanset om det passer eller ej, så er alle standard aftapninger af Glengoyne klart præget af sherry og er tillige fuldstændig urøgede. Alt det byg som bruges på destilleriet er tørret over varm luft og ikke tørv.

Anmeldelser:
Glengoyne 16 YO – SMWS 123.9 “The Big Fat Tipsy Wedding”
Glengoyne 18 YO

Nyheder:
18/01-2016 13 nye Old Particulars fra Douglas Laing
11/01-2016 Glengoyne frigiver Cask 205
20/05-2015 Glengoyne frigiver Teapot Dram Batch 4

Andet:

Comments are closed