Kavalan

Kavalan, som faktisk hedder Yuan Shan Distillery, er et taiwanesisk destilleri, som ligger i Yilan County lige syd for hovedstaden Taipei. Destilleriet er navngivet efter den indfødte befolkning, som boede på Kabalan sletten, hvor destilleriet er placeret. Kavalan er ejet af King Car Gruop, som er en stor producent af føde og drikkevarer i Taiwan. Grundlæggeren af King Car Group, Tien-Tsai Lee, havde en drøm om at producere verdensklasse whisky i Taiwan og planlægningen af Kavalan startede i 2002. Selve konstruktionen af begyndte dog ikke før i 2005 og destilleriet stod færdigt den 31. december 2005.

Kavalan hyrede Dr. Jim Swan som ekstern konsulent til at hjælpe dem i gang med processen. Dr. Jim Swan er en meget erfaren herre, som har arbejdet som konsulent på mange nye destillerier i de seneste årtier. Han har blandt andet været, og er stadig, tilknyttet Penderyn, Annandale og Kilchoman. Den første new make flød den 13. marts 2006 og den 4. december 2008 blev den først aftapning, kaldet Kavalan Classic, frigivet til markedet. Destilleriet har efterfølgende frigivet mange forskellige aftapninger, men det er nok deres Solist serie, som består af en række single cask aftapninger fra forskellige typer fade, som er den mest ikoniske. Kavalan har modtaget mange priser for deres whisky, blandt andet hovedprisen i Malt Maniacs Awards 2014.

Kavalan Distillery

Da destilleriet blev bygget rådede det over to sæt pot stills, som bestod af to wash stills med en kapacitet på 12.000 liter hver og to spirit stills med en kapacitet på 7.000 liter. Det gav Kavalan en årlig kapacitet på 1,5 million liter alkohol. Det blev dog hurtigt tydeligt at Kavalan havde så stor succes at det var nødvendigt med en udvidelse. Derfor blev der installeret yderligere seks stills i 2015, så kapaciteten blev øget til 4,5 million liter og, her i 2016, bliver der installeret yderligere ti stills, så den endelige kapacitet havner på 9 millioner liter alkohol om året. Der er to enorme warehouses på stedet og de fleste fade bliver placeret på paller med fire styk på hver og lagret stående. På grund af det varme klima i Taiwan, så er englene ekstra grådige og snupper op til 15% om året.

Anmeldelser:
Kavalan Solist Ex-Bourbon Cask
Kavalan Solist Port Cask
Kavalan Solist Sherry Cask

Nyheder:

Andet:

Comments are closed