Lagavulin

Lagavulin er etableret i 1816 af John Johnston og dermed kan destilleriet fejre 200 års jubilæum næste år. Det var mere eller mindre Lagavulin, som startede trenden med at drikke røgede single malts i slutningen af det sidste århundrede, men senere er de blevet overhalet i popularitet og volumen af både Laphroaig, Bowmore og til dels også Ardbeg. Destilleriet er i dag ejet af Diageo, som har valgt inddrage Lagavulin i deres serie af Classic Malts.

Inde i destilleriet gemte der sig faktisk et ekstra destilleri ved navn Malt Mill, som blev etableret i 1908. De pot stills, som var installeret der var en tro kopi af dem på Laphroaig og meningen var da også at kopiere Laphroaig og dermed sabotere markedet for dem. Malt Mill lukkede i 1962.

Lagavulin Distillery

Destilleriet har en årlig kapacitet på 2,45 millioner liter alkohol og der er to sæt stills på stedet. To wash stills med en kapacitet på 10.500 liter og to spirit stills med en kapacitet på 12.200 liter. De to wash stills bliver fyldt 95% op, hvilket er noget usædvanligt, men det giver en mere robust whisky. Lagavulin har også et større cut, det vil sige den midterste del af destillationen,  end de fleste andre destillerier og det er for at bevare så meget røg i det endelige produkt som muligt. Malten, der bruges i produktionen, kommer fra Port Ellen Maltings og har en PPM værdi på 30-35.

Anmeldelser:
Lagavulin 8 YO
Lagavulin 16 YO

Nyheder:
02/08-2016 Diageo Special Releases 2016
22/06-2016 Lagavulin frigiver 25 YO
20/05-2016 Diageos Feis Ile 2016 aftapninger
01/03-2016 Lagavulin frigiver 8 YO

Andet:

Comments are closed