Tamdhu

Tamdhu ligger i Speyside og det er grundlagt i 1897 af blandt andet Alexander Robertson, der var den ene halvdel af Robertson & Baxter, som senere blev til Edrington og dermed har Tamdhu været i “familie” med både Highland Park og Macallan. Lige siden destilleriets start i 1897 har dets primære formål været at levere whisky til diverse blends og det har derfor været meget sparsomt med officielle aftapninger fra destilleriet og når man lever en så tilbagetrukket tilværelse, så er ens brand ganske naturligt heller ikke særligt stort.

Tamdhu Distillery

Dette har ganske givet været en af grundene til at Edrington valgte at lægge destilleriet i mølposen i 2009 og efterfølgende sælge det til Ian Macleod Distillers, som også ejer Glengoyne, i 2011. Ian Macleod Distillers fik gang i produktionen igen i 2013 og siden er det gået rigtigt stærkt. Der er blandt andet installeret nye washbacks og lavet nye lagerhaller, så Tamdhu nu råder over 10 lagerhaller med yderligere seks nye planlagt i 2015. Det er dog kun 4 af dem, som er traditionelle dunnage warehouses.

Destilleriet råder over seks pot stills, som er fordelt på tre wash stills og tre spirit stills. Den totale kapacitet ligger på omkring 4 millioner liter årligt, men destilleriet er endnu ikke oppe på fuld kapacitet og der produceres derfor kun lige i omegnen af 3 millioner liter om året. Alt den whisky som bruges til single malts lagres udelukkende på brugte sherryfade og det meste af den whisky, som bruges til blends lagrer på brugte bourbonfade.

Anmeldelser:
Tamdhu 10 YO

Nyheder:
04/02-2016 Nyt look til Provenance serien
18/01-2016 13 nye Old Particulars fra Douglas Laing
20/03-2015 Tamdhu frigiver Batch Strength

Andet:

Comments are closed