Information

Click here for English version.

Tak fordi at du kiggede forbi Whiskyflasken.

Mit navn er Carsten Overgaard Øhlenschlæger og denne side er mit eget personlige hobbyprojekt. Whisky er min store passion og fylder utroligt meget i mit liv, så jeg synes at det var på sin plads at jeg også skrev lidt om det. Jeg har efterhånden haft denne hobby i en del år nu og selvom jeg føler mig ret godt udrustet til at udtale mig om de fleste ting inden for dette felt, så lærer jeg noget nyt hver eneste dag og det er en livslang rejse, som forhåbentlig aldrig når sin destination.

Jeg arbejder desværre ikke professionelt med whisky (endnu), men jeg deltager i så mange whiskyrelaterede arrangementer som jeg kan komme til og jeg siger sjældent nej til en invitation. Skulle du være interesseret i en decideret whiskysmagning så stiller jeg mig også gerne til rådighed. Prisen afhænger selvfølgelig af arrangementets størrelse og hvilke flasker der skal smages på, så det aftales fra gang til gang.

Langt de fleste anmeldelser på denne side er finansieret af min egen lomme, men hvis du er importør eller forhandler af whisky og du gerne vil have lavet en anmeldelse af et eller flere af dine produkter, så kan vi sagtens finde ud af det. Jeg tager altid gerne i mod samples, men jeg forbeholder mig også den fulde ret til indholdet i anmeldelsen.

Hvis du skulle ønske at komme i kontakt med mig, så kan du skrive til carsten@whiskyflasken.dk og du skal også være velkommen til at kontakte mig via bloggens Facebookside eller du kan bruge kontaktformularen i bjælken foroven.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

/Carsten

Comments are closed