Jack Daniel’s Old No. 7

Jeg er nødt til det… I dag anmelder jeg Jack Daniel’s Old No. 7 og det bliver gjort helt uden cola. Det er en af de mest solgte flasker i verden og den er svær at komme uden om og det alene gør den værdig til en anmeldelse. Jeg lover at det bliver gjort så objektivt som muligt og ud fra det perspektiv at den skal drikkes rent og ikke blandes op med cola eller andet.

Old No. 7 har fået sit navn fordi at Jack Daniel’s destilleriet i sin tid var det syvende destilleri i distriktet. Teknisk set så er det her en straight bourbon, men Jack Daniel’s vælger at kategorisere den som en Tennessee Whiskey for at adskille sig fra den bourbon, som bliver lavet i nabostaten Kentucky og det forholder sig faktisk sådan man skal overholde kravene til straight bourbon før man må kalde sig en Tennessee Whiskey.

Som et lille ekstra skridt i processen, så bliver det nye destillat filtreret gennem en 10 fod høj beholder, som indeholder knust trækul af ahorntræ inden det bliver fyldt på nye brændte tønder af amerikansk egetræ og ahorntræet er selvfølgelig overhældt med Jack Daniel’s inden det bliver antændt. Jack Daniel’s havde indtil for nogle år siden kun én mash bill og den består af 80% majs, 8% rug og 12% maltet byg. Det er denne mash bill som Old No. 7 er lavet af. Siden da er Jack Daniel’s også begyndt at lave en mash bill, der baserer sig på rug.

Mere information og flere indlæg om Jack Daniel’s.

Jack Daniel's Old No. 7Jack Daniel’s Old No. 7
Alder: NAS
Alkohol: 40%
Koldfiltreret: Ja
Farvet: Nej

Næsen: Tja… Den dufter af bourbon! Masser af den der karakteristiske sødme fra majs, som godt kan virke lidt kvalm. Sukker, vanilje, karamel og lidt trækul. Tranebær. Noget krydderi som jeg ikke lige kan sætte fingeren på og en lille smule acetone. Hvis jeg skal være helt ærlig, så er næsen faktisk bedre end jeg havde forventet. Den er ret sød og der er ikke ret meget kompleksitet at komme efter, men der er på den anden side heller ikke noget, som generer mig.

Smagen: Den smager ligesom den dufter og man er ikke i tvivl om at man drikker en whiskey, der er baseret på majs. Masser af sødme lige i starten, der dog desværre smager ret kunstigt. Vanilje og karamel, som smager lidt brændt og det er næsten som at tygge på forkullet træ. Tranebærrene smager mere af kirsebær nu og det hele føles faktisk ret tyndt. Der er dog ikke noget, som brænder på tungen eller på anden måde føles forkert. En rigtig amerikaner ville vel sige at den er “smooth”.

Eftersmagen: Rimelig kort eftersmag, som godt kan rive en lille smule i halsen på vej ned. Dog kun ganske lidt. Mere af den her trækul og kunstige sødme. Lidt karamel måske.

Karakter: 74/100 (skala)

I forhold til mine egne forventninger, så synes jeg faktisk at den overrasker lidt. Den er forbavsende let at drikke og der er som sådan ikke noget galt med den. Den river lidt i eftersmagen, men ikke noget, der gør at jeg dømmer den ude. Dens problem er nok mere at der er meget lidt at komme efter. Den er meget lidt kompleks og den smager lidt tyndt, men den er vel egentlig okay til prisen og selvom jeg aldrig kommer til at elske den, så vil jeg hellere drikke den her frem for en skotsk blended whisky fra supermarkedets nederste hylde. At den så smager fremragende med cola er en helt anden snak og ikke en, som hører hjemme i denne anmeldelse. Den får ikke en anbefaling af mig, men skulle man befinde sig i en situation, hvor dette er det eneste fornuftige valg, så kan den faktisk godt gå an, hvis man altså kan lide smagen af bourbon.

Slàinte!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *