Kavalan Solist Port Cask

I går anmeldte jeg min første Kavalan og det var Kavalan Solist Ex-Bourbon Cask, som kommer fra deres  serie af single cask aftapninger, der har ligget på forskellige slags fade. Dagens Solist har ligget på et tidligere portvinsfad og jeg skyde på at det er first-fill. Der er ingen alder på flasken, men fadnummeret, som hedder O090617023A fortæller os at den er destilleret i 2009 og tappedatoen på flasken siger 3. februar 2016, så er der altså tale om en 6 år gammel whisky. Anmeldelsen er oprindeligt skrevet til Danish Whisky Blog og jeg takker Steffen Bräuner mange gange for denne sample.

Mere information og flere indlæg om Kavalan.

Kavalan Solist Port CaskKavalan Solist Port Cask
Destilleret: 17. juni 2009
Tappet: 3. februar 2016
Alder: 6 år
Alkohol: 58,6%
Koldfiltreret: Nej
Farvet: Nej
Udbytte: 175
Fadtype: Port Barrique
Fadnummer: O090617023A

Næsen: Den er noget sprittet lige når den bliver hældt op, men den falder hurtigt til ro. Der er en hel parade af bær i næsen. Jordbær, hindbær, kirsebær sammen med nogle søde appelsiner. Der er en masse krydderier som underbygger det hele som for eksempel kanel, vanilje og så er den ret nøddeagtig. Lidt brun farin og flødekaramel. Hvis du tilsætter lidt vand bliver sødmen forstærket og den bliver lidt smøragtig.

Smagen: I starten af paletten er der en masse søde frugter og det er igen bærrene som dominerer. Så kommer der lidt mørk chokolade og masser af kanel. Den bliver virkelig krydret med masser af indflydelse fra fadet og ganen begynder at tørre ud. Noget tager lidt af styrken, men alle smagene er bevaret. Den udvikler sig lidt langsommere og chokoladen bliver mere tydelig sammen med noget appelsinskal.

Eftersmagen: Den har en dejlig lang eftersmag med chokolade, kirsebær og kanel. Dejligt!

Karakter: 88/100 (skala)

Det her en virkelig dejlig og meget velafbalanceret whisky. Næsen og smagen hænger virkelig godt sammen og du smager nogenlunde det samme som du forventer efter at have lugtet til den. Den er krydret på en rigtig god måde og chokoladen og kanelen bliver hængende ret længe efter du har sunket den. Lidt vand fjerner som sagt noget af kraften, men jeg synes faktisk at den tilfører lidt mere karakter, så endnu en gang vil jeg anbefale at man eksperimenterer lidt med vandet. Hvis man ikke har noget i mod whisky, som er meget drevet af fadet, så kan jeg sagtens anbefale den. Godt arbejde Kavalan!

Slàinte!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *