Kavalan Solist Sherry Cask

Efter anmeldelserne af Kavalan Solist Ex-Bourbon Cask og Kavalan Solist Port Cask er turen nu kommet til Kavalan Solist Sherry Cask. Som navnet antyder så har denne her ligget på et tidligere sherryfad og det er så vidt jeg ved et Oloroso sherryfad, som nok også er first-fill. Der er ingen alder på flasken, men fadnummeret, som hedder S060821017 fortæller os at den er destilleret i 2006 og tappedatoen på flasken siger den 17. april 2013, så er der altså tale om en 6 år gammel whisky. Anmeldelsen er oprindeligt skrevet til Danish Whisky Blog.

Mere information og flere indlæg om Kavalan.

Kavalan Solist Sherry CaskKavalan Solist Sherry Cask
Destilleret: 21. august 2006
Tappet: 17. april 2013
Alder: 6 år
Alkohol: 58,6%
Koldfiltreret: Nej
Farvet: Nej
Udbytte: 519
Fadtype: Sherry Butt
Fadnummer: S060821017

Næsen: Det første jeg lægger mærke til er tørrede frugter én masse. Det her er bestemt en sherrylagret whisky. Rosiner, tranebær og kirsebær. Den er også meget krydret med kanel og vanilje. Der er sådan en mørk sukker og chokolade sødme over den, sammen med masser af nødder. Vand forstærker chokolade og tranebærrene. Den er meget bedre med vand.

Smagen: Den har en meget krydret ankomst på tungen og jeg opfanger ikke mange af de tørrede bær. Den er meget skarp og pebret. En lille smule chokolade skinner i gennem, men den er simpelthen for hot. Den bliver voldsomt meget bedre med lidt vand. Nu fornemmer jeg de tørrede bær og den er meget mindre skarp og pebret. Chokolade, kanel, flødekaramel og en lille smule appelsin.

Eftersmagen: Lang eftersmag med kaffe, rosiner og mørk chokolade.

Karakter: 84/100 (skala)

Der er masser af sherry i den her og jeg synes måske at det hele er lidt for meget. Sherrylagret whisky har brug for tid til at falde til ro og til at interagere med fadet over tid. Jeg ved godt at klimaet er anderledes i Taiwan, men en hurtig lagring, uanset hvor god den er,  kan aldrig erstatte en lang lagring og jeg føler virkelig at det skinner i gennem i denne her aftapning. Næsen har alle de rigtige karakteristikker, men den er ikke særlig dyb og mystisk. I munden er den simpelthen for skarp og selvom vandet hjælper rigtig meget, så er det denne her nok den af de tre, som jeg holder mindst af. På den side, så ved jeg at den her slags whisky har et stort publikum og Kavalan vil være i stand til at sælge hver eneste flaske de producerer.

Slàinte!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *