Kilbeggan 8 YO

Kilbeggan 8 YO er en single grain whiskey, som produceres på Cooley Distillery, der ligger i det nordligste Irland lige inden grænsen til Nordirland. Selvom den er destilleret på Cooley, så lagrer den på Kilbeggan Distillery i alle 8 år inden den kommer på flaske. Den er destilleret på en kolonne og den er lavet af 95% majs og 5% maltet byg. Denne aftapning hed tidligere Greenore 8 YO, men Beam Suntory, som ejer Cooley og Kilbeggan, valgte at samle flere mærker under Kilbeggan navnet. Den har udelukkende lagret på tidligere bourbonfade.

Mere information og flere indlæg om Kilbeggan.

Kilbeggan 8 YOKilbeggan 8 YO
Alder: 8 år
Alkohol: 40%
Koldfiltreret: Ja
Farvet: Ja

Næsen: Masser af korn i næsen. Wienerbrød. Vanilje og ret meget fad. Der er lidt frugtige noter også. Banan og lidt abrikos. Det er dog fadene, som dominerer og der er faktisk ikke ret meget andet at fortælle.

Smagen: Søde frugter, glasur og masser af korn. Den er virkelig sød lige i starten, men den bliver ret hurtigt pebret og skarp. Fadene træder i karakter og der er masser af bitterhed og vådt træ. Der er måske lidt honning, men det hele drukner i bitterheden fra fadene.

Eftersmagen: Kort eftersmag, men heldigvis ikke helt så bitter som man kunne frygte. Mere fad og mere af den sødme fra grain whiskeyen.

Karakter: 74/100 (skala)

Endnu en irsk skuffelse. Det gode ved den her er, at den er bedre end den originale Kilbeggan, men der skulle så heller ikke ret meget til. Grain whiskey kan sagtens være godt i en ung alder, men det kræver altså at man bruger nogle bedre fade end tilfældet er hos Cooley/Kilbeggan. Der er simpelthen for meget bitterhed over den her og det kan næsten kun skyldes gamle fade, for opskriften her er den samme, som er brugt til Teeling Single Grain, der på ingen måde udviser samme bitterhed. Irsk whiskey stormer frem for tiden, men det er ikke hos Kilbeggan at man skal lede efter kvaliteten. En flaske af koster omkring 300 kroner og til den pris kan jeg simpelthen ikke anbefale den.

Slàinte!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *