Kininvie frigiver 25 års aftapninger

Kininvie frigiver tre unikke 25 års aftapninger i anledning af deres 25 års jubilæum ved navn Kininvie Special Release #1.

Kininvie DistilleryDestilleriet er ikke det mest profilerede destilleri i Skotland, men det er ejet af William Grant & Sons, som også ejer Glenfiddich og Balvenie. Kininvie er faktisk bare et metalskur i et lille hjørne bag ved Balvenie og næsten alt den single malt, som destilleres på Kininvie bliver brugt i blends. Det meste af det bruges i Clan MacGregor, som er en blended whisky eller i Monkey Shoulder, som er en blended malt fra William Grant & Sons.

Kininvie har dog tidligere frigivet nogle enkelte limited edition aftapninger. Der har, blandt andet, været en 15 års ved navn Hazelwood, en 17 års og en 23 års. Fælles for dem alle er at prisen generelt har ligget i den høje ende og så er de blevet solgt i “halve” flasker på 350 milliliter.

Destilleriet producerede deres første new make den 4. juli 1990 og det er tre fade fra disse første dage som nu frigives som tre forskellige single cask aftapninger. Den ene fad frigives til salg i UK, det andet fad i Europa og det tredje fad ryger til Asien. Det bliver alle tappet ved fadstyrke og uden koldfiltrering.

Der er ikke nogen informationer om, hvilke fadtyper der er tale om og der er heller ikke nævnt nogle priser endnu. Vi skal dog nok forvente at priserne ligger i den høje ende. Flaskerne skulle komme til salg i de respektive markeder omkring november.

Mere information og flere indlæg om Kininvie.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *