Longrow Peated

Longrow Peated er standardaftapningen af Longrow. Det er en NAS whisky, men rygterne siger at indholdet er mellem 7 og 14 år gammelt. Jeg har ikke været i stand til at finde noget om fadtyper, men mit bedste bud er at det udelukkende er tidligere bourbonfade og nok mest refill bourbonfade. I modsætning til almindelig Springbank (og Hazelburn) er Longrow kun destilleret to gange.

Mere information og flere indlæg om Longrow.

Longrow PeatedLongrow Peated
Alder: NAS
Alkohol: 46%
Koldfiltreret: Nej
Farvet: Nej

Næsen: Tydeligvis masser af røg i næsen. Meget mineralsk med salt, sand og kalk. Bålsted på stranden. Tang og tjære. Lidt citron og vanilje i baggrunden. En del af de her røgbomber kan godt være lidt ensidige, men ikke denne her. Der er masser af dybde.

Smagen: Væsentlig mindre røg end i næsen, hvilket giver plads til lidt friske æbler og nogle citrusfrugter. Der er også lidt karamel og vanilje. Røgen vender dog tilbage sidst i paletten og sætter ild til ganen. Det hele er meget afbalanceret og røgen, som der er masser af, er i harmoni med resten af paletten.

Eftersmagen: Mellemlang og lidt bitter eftersmag. Røg og en masse frisk tobak.

Karakter: 85/100 (skala)

Jeg kan godt lide en røget whisky ind i mellem og hvis man kører lidt sur i Islay whisky (underlig tanke), så er det her et rigtigt godt alternativ. Det er fuldt på højde med de fleste Islay aftapninger og den er væsentlig bedre end meget af, som kommer ud af for eksempel Bowmore. En flaske koster under 500 kroner og håndværket er helt i top. Hvis man er peathead, så skal denne prøves.

Slàinte!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *