Nyt fra Compass Box

John Glaser og hele holdet bag Compass Box er klar med to nye limited editions for at fejre deres 15 års jubilæum.

Compass Box Flaming Heart & This is Not a Luxury WhiskyFlaming Heart udkom første gang i 2006 og ligesom dengang, så er der tale om en blended malt, som denne gang består af følgende:

  • 38,5% Caol Ila 14 YO – Refill American Hogshead
  • 27,1% Caol Ila 30 YO – Refill American Hogshead
  • 24,1% Clynelish 20 YO – Rejuvenated American Hogshead
  • 10,3% “Highland Malt” 7 YO – New French Oak Hybrid Barrel

Highland Malt dækker over en blanding af malt whisky fra Clynelish, Teaninich og Dailuaine, som har ligget sammen i mindst to år i de nye tønder af fransk eg. Det hele er smukt præsenteret ved 48,9% og er selvfølgelig ikke koldfiltreret eller farvet med E150. Der er 12.060 flasker til rådighed, som lander i butikkerne i oktober til en pris omkring €140.

Compass Box skriver følgende om smagen:

A unique interplay between spice, sweet and smoke characteristics. Sweet fruits and wood-smoke on the nose. Fat and full-bodied on the palate with a spicy sweetness and a brooding complexity that is rich, sweet and addictively decadent.

Den anden nyhed er “This is Not a Luxury Whisky” og her er der tale om en blended whisky, som består af følgende:

  • 79% Glen Ord 19 YO – First-Fill Sherry Butt
  • 10,1% Strathclyde 40 YO – Refill American Hogshead
  • 6,9% Girvan 40 YO – Refill American Hogshead
  • 4% Caol Ila 30 YO – Refill American Hogshead

Den har altså potentiale til at være lidt af en sherrybombe og med 40 år gammel grain whisky blandet i er det lige før at mundvandet allerede løber. Den er tappet ved 53,1% og er hverken koldfiltreret eller farvet med E150. Der er 4.992 flasker til rådighed, som lander i butikkerne i oktober til en pris omkring €200.

Compass Box skriver følgende om smagen:

Complex, rich, lightly smoky and opulent. Sultanas, sweet sherry and concentrated floral notes combine with deep demerara sweetness, cacao and lighter creamy coconut character. An inviting nose, fat and full-bodied on the palate with a long, lingering sweet-smoke finish.

Det er noget at glæde sig til hvis man, ligesom mig, er fan af Compass Box!

Mere information og flere indlæg om Compass Box.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *