Scapa lancerer Skiren

Så har Pernod Ricard endnu engang velsignet os med en NAS whisky og denne gang er det gået ud over Scapa.

Scapa SkirenScapa ligger på Orkney og er ikke det destilleri, som har flest aftapninger på programmet. Der var engang en meget rost 12 års aftapning på markedet, som blev afløst af en 14 års aftapning. Den var dog ret udskældt og blev hurtigt erstattet af en 16 års aftapning.

Nu kommer der så en ny aftapning ved navn Scapa Skiren. Skiren betyder glitrende, lyse skyer på gammelt nordisk (så blev man så klog) og den er lagret udelukkende på first-fill bourbonfade af amerikansk eg. Det er som nævnt en en NAS whisky uden alder. Den er tappet ved 40%, koldfiltreret og med garanti farvet med karamel. Historien melder ikke noget om, hvorvidt den nye aftapning skal erstatte 16 års udgaven.

Scapa siger selv, at den er mild og cremet med noter af tropiske citrus frugter og lyng, som har vokset langs kysten. Scapas Master Distiller, Brian MacAulay, udtaler:

“It has been a real pleasure to bring the dynamic and unexpected contrasts of Orkney to life in Scapa Skiren. It is a product of our island; forged by the elements and the expertise of our dedicated team who use traditional methods and skills honed over several generations to create our distinctive Island malt with its unique smooth honeyed taste.”

Scapa Skiren bliver lanceret i England og Frankrig til september og prisen kommer til ligge omkring £38. Mon ikke at den også kommer til Danmark kort tid derefter til en pris omkring de 400 kroner. Gad vide hvad de kære franskmænd fra Pernod Ricard vil beære os med næste gang. Måske en ny NAS aftapning fra Longmorn. Oh mon dieu!

Det er for øvrigt ikke mere end fem år siden at Chivas Brothers, som er ejet Pernod Ricard, kørte en kampagne, som skulle fortælle os alle vigtigheden af, at der stod en alder på flasken. Det er selvfølgelig tilladt at have at have ét standpunkt til man tager et nyt. Tak til Simon Sherratt fra Malt Maniacs & Friends gruppen på Facebook for at grave nedenstående billede frem.

Mere information og flere indlæg om Scapa.

Chivas Brothers - Age Matters

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *