SMWS 127.44 – Cantina Mexicana

Det er efterhånden blevet en fast tradition at The Scotch Malt Whisky Society frigiver en speciel aftapning i forbindelse med den årlige festival på Islay, som hedder Feis Ile. Sidste år var det en lækker Bowmore, der var på programmet og i år er det en 12 år gammel Port Charlotte fra et refill sherryfad. Navnet er Cantina Mexicana og selvom den aldrig har været til salg i Danmark er det alligevel lykkedes mig at skaffe en sample af den. Port Charlotte produceres af Bruichladdich og det er normalt en stærkt peated whisky, som dog ikke kommer op på niveau med Octomore, der også er fra Bruichladdich.

Mere information og flere indlæg om Port Charlotte.
Mere information og flere indlæg om The Scotch Malt Whisky Society.

SMWS 127.44 Cantina MexicanaSMWS 127.44 – “Cantina Mexicana”
Destilleret: 20. august 2003
Alder: 12 år
Alkohol: 65,9%
Koldfiltreret: Nej
Farvet: Nej
Udbytte: 588
Fadtype: 2nd Fill Oloroso Sherry Butt
Beskrivelse fra smagepanelet hos SMWS: The nose was snout-grabbing – woody, like old sea chests or a dusty Mexican cantina floor (including leather boots and fag-ends), lots of liquorice; figs and oriental spices, then a beef stew with sherry and smoked paprika in it. The neat taste was simply huge – smoke, ash and burnt sticks; Moffat toffees, Liquorice Allsorts, balsamic pears and Amontillado sherry. The reduced nose was softer and fresher (the leather boots became moccasins); coltsfoot rock, toffee apples, honeycomb, marmalade, smoky bacon and scented carbolic soap. The palate seemed sweeter and more complex – sugar-coated fennel seeds, ginger snaps, dark chocolate, burnt porridge and coal-tar – nice!

Næsen: Kæmpe angreb af røg og sherry. Tjære, trækul, figner, rosiner, brun farin, barbecuemarinade, svovl og motorolie. Bær dyppet i flydende lys chokolade. Meget intens, men den høje alkoholprocent fornemmer man næsten ikke. Det føles nøjagtig som at sidde omkring grillen mens der laves spareribs og man skal have chokoladefondue til dessert. Vand ændrer den ikke ret meget. Den bliver lidt krydret og jeg fornemmer lidt mere fad, men ellers er der ikke de store ændringer.

Smagen: Det er mig en gåde at alkoholen ikke flår min tunge i stykker, men det gør den ikke. Den er meget sød de første to-tre sekunder, hvor man kun smager sherryfadet. Masser af klassiske sherrynoter, men så skal jeg ellers også lige love for at man bliver rykket rundt. Der kommer et ordentlig skud “hotness” med chili, peber og masser af røg. Så er det som om at den dæmper sig lidt igen og der kommer karamel, kanel og chokolade. Derefter kommer røgen tilbage igen og det føles som om at man sidder og tygger på stumpen af en næsten færdigrøget cigar. Vand fjerner, eller dæmper, den der periode med “hotness” i midten, hvilket både er godt og skidt. Afslutningen bliver også lidt mere krydret og der kommer noget lakridsrod eller lakridspulver.

Eftersmagen: Eftersmagen bliver ved i en evighed. Mere tobak, en tør fornemmelse i munden, et lille skud espresso og en masse smagsløg, som ligger hjælpeløse tilbage og skriger om nåde.

Karakter: 90/100 (skala)

Den rejse som man begiver sig ud på når man vælger at forelske sig i den her whiskyverden indeholder både ekstreme højdepunkter og enorme skuffelser. Det her er et af højdepunkterne. Sjældent har jeg smagt noget så ekstremt, der samtidig er så let at drikke. Den behøver ikke at stå og åbne sig i glasset, hvis du ikke har tid til det og du behøver ikke lege med vandet, hvis du ikke gider. Den er klar når du er klar og den rykker dig rundt uanset, hvordan du behandler den. Skulle du være så heldig at ligge inde med et eksemplar af den her, så gør mig en tjeneste. Drik den, nyd den og vær taknemmelig over at du valgte netop denne hobby.

Slàinte!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *