SMWS 7.130 – Musky, floral, sweet perfumes

Det er ikke fordi, at jeg ligefrem har væltet mig i Longmorn anmeldelser her på bloggen, så indtil jeg får taget mig sammen til at anmelde nogen af deres egne aftapninger er det altid rart med lidt uafhængigt aftappet Longmorn. Denne 25 år gamle udgave er tappet af The Scotch Malt Whisky Society og den er faktisk slet ikke kommet til salg herhjemme endnu. Den bliver frigivet i forbindelse med Casual Days her i de kommende uger og der er kun allokeret 18 flasker til Danmark, så man skal nok være om sig, hvis man vil sikre sig en flaske, som kommer til at koste 1.050 kroner.

Mere information og flere indlæg om Longmorn.
Mere information og flere indlæg om The Scotch Malt Whisky Society.

The Scotch Malt Whisky SocietySMWS 7.130 – “Musky, floral, sweet perfumes”
Destilleret: 15. juni 1990
Alder: 25 år
Alkohol: 55,1%
Koldfiltreret: Nej
Farvet: Nej
Udbytte: 240
Fadtype: Refill Bourbon Hogshead
Beskrivelse fra smagepanelet hos SMWS: The nose was old and complex, with musky floral, sweet perfumes, vanilla, blackcurrant, wine gums, honey on toast and quite a bit of apple (apple pie, oak-aged Calvados). The palate was very tasty indeed – flans and pastries bursting with apple, pear, blackcurrant, plum and almond, but with a nice balancing heat of ginger, cinnamon, clove and tobacco. The reduced nose was deliciously exotic – apple and plum orchards (fruits and blossoms), acacia honey and Anton Berg chocolates (plum, marzipan and dark chocolate). The reduced palate had similar flavours and an impressive range from juicy lychees to dry, spicy wood.

Næsen: Blomstret og parfumeret. De officielle smagsnoter siger at den dufter gammel og det gør den også. Det er lidt ligesom at træde ind i et møbelværksted. Der er masser af støv, træspåner, bejdse, lak og læder (lyder som en festlig julefrokost). Den bliver mere frugtig og sød jo længere man har næsen i den, men jeg synes aldrig rigtig at den åbner sig før den får lidt vand og så skal jeg til gengæld love for at den åbner sig. Nu får frugterne og sødmen rigtig lov til at lege og der er noter af fersken, mango og lys chokolade. Lidt pebermynte måske. Honning. Virkelig en skøn næse, som forandrer sig meget med vand og det er værd at prøve begge dele.

Smagen: Den første tår er lidt overvældende. Igen føles den en lille smule indelukket. Der er nogle nødder og dåsefrugt sammen med lidt ingefær. Den er på ingen måde skarp eller hot, men den føles som om at den gemmer på noget mere. Med vand hopper frugterne ud af dåsen og er meget mere tilstede. Ananas, pære og fersken. Den er meget mere cremet og fyldig i munden. Midt i paletten bliver den krydret med mere ingefær og noget peber inden der bliver plads til et stykke chokolade med nødder og lidt fad.

Eftersmagen: Lang eftersmag med masser af fad og en chokolade/kakao smag. Let krydret og noget chai latte.

Karakter: 88/100 (skala)

Dejlig Longmorn! 25 år på et refill hogshead taler sit tydelige sprog og den ligger lige der, hvor den skal være. Der er ikke for meget af det ene eller det andet, men derimod masser af balance. Den kan sagtens drikkes rent, men jeg synes at den bliver mere levende og cremet med noget vand. Den føles altså lidt indelukket og det er klart værst i smagen, selvom det ikke på nogen måde er ødelæggende. Hvis du er medlem af Scotch Malt Whisky Society og skal til Casual Days i den nærmeste fremtid, så synes jeg helt at du skal prøve den og den får en stor anbefaling herfra. Er du ny i SMWS universet eller husker du lige så dårligt som mig, så kunne du jo printe min destilleriliste ud og tage den med.

Slàinte!

3 Comments

  1. Boris Gøbel Schmidt

    Fin anmeldelse. Hvor har du købt det flotte glas med tal?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.