Springbank 15 YO

Jeg har tidligere anmeldt Springbank 10 YO, men det faktisk også den eneste aftapning fra Springbanks core range, som jeg har anmeldt. Det råder jeg hermed bod på. Denne 15 års aftapning har udelukkende lagret på tidligere sherryfade.

Mere information og flere indlæg om Springbank.

Springbank 15 YOSpringbank 15 YO
Alder: 15 år
Alkohol: 46%
Koldfiltreret: Nej
Farvet: Nej

Næsen: Masser af tropefrugter. Ananas og banan. Appelsin. Lidt rosiner. Karamel. Efterhånden som den åbner sig bliver den mere jordslået. Der kommer lidt røg i næsen og frisk læder. Et godt drys salt. En ganske fremragende næse.

Smagen: Den følger meget godt næsen. Starter med tropefrugterne inden der kommer kanel og muskatnød. En lille smule røg kommer til overfladen inden den begynder at prikke og udtørre ganen. Peber og masser af chokolade lige inden man synker og så kommer der ellers flere søde frugter.

Eftersmagen: Lang eftersmag med de samme tropefrugter og noget røg. Der er også lidt bitter chokolade. Den bliver ved ganske længe.

Karakter: 87/100 (skala)

Jeg har som sagt tidligere anmeldt 10 års udgaven fra Springbank og der må jeg jo bare indrømme at den her er i en helt anden liga. Jeg har svært ved at fornemme sherryfadene, men jeg er ikke tvivl om at der er noget europæisk egetræ involveret her, som giver en masse krydderier. Den lille smule røg, som er er til stede underbygger hele oplevelsen og det er i bund og grund bare en dejlig dram. Man forstår godt at Springbank har så mange tilhængere.

Slàinte!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *