Springbank 9 YO Gaja Barolo

Springbank har længe været glade for at eksperimentere med forskellige fadtyper og mange af dem er blevet frigivet som limited editions. Denne 9 årige Springbank har tilbragt de første fire år på refill bourbonfade og de sidste fem år på friske Gaja Barolo fade. Gaja er en italiensk vinproducent fra det nordlige Italien og Barolo er en vintype lavet af Nebbiolo druen. Dette eksperiment resulterede i 11.000 flasker, som blev frigivet i 2013. Tak til Søren Hübertz Lundholm for denne sample.

Mere information og flere indlæg om Springbank.

Springbank 9 YO Gaja BaroloSpringbank 9 YO Gaja Barolo
Destilleret: Februar 2004
Tappet: Oktober 2013
Alder: 9 år
Alkohol: 54,1%
Koldfiltreret: Nej
Farvet: Nej

Næsen: At stikke næsen ned i den her er lidt ligesom at dufte til en pose syrlige vingummier. Altså masser af sødme, men med bid i. Melon, druer, appelsin, citron og abrikos. Ikke specielt meget rødvin over den. Honning, karamel og så den der klassiske Springbank karakter, som virker lidt jordslået og saltet. Den smule røg, som der er Springbank kommer først frem med lidt vand.

Smagen: Det er en ren frugtsalat til at starte med og det er appelsinen som dominerer. Nogle nødder, noget røg og lidt chokolade. Det er en meget tør fornemmelse man får i munden af denne her. Kanel. Masser af tanniner. Inden munden tørrer helt ud kommer der lidt peber og citron.

Eftersmagen: Lang og tør eftersmag. Noget kaffe og noget chokolade. Masser af fad. Lidt røg.

Karakter: 88/100 (skala)

Jeg er med tiden blevet fan af de her whiskyer, der har lagret på rødvinsfade. Jeg ved godt at alle ikke er det, men det gode ved den her er at den ikke smager af rødvin, men at den stadig giver dig samme fornemmelse i munden. Den der massive frugtighed i starten og så den ekstreme tørhed senere i paletten. Det ville ikke gøre mig noget, hvis der stod en flaske af denne her i skabet.

Slàinte!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *